You are here: Home - Products & Services - Produkter - Planteskoleplanter

round corners

Kom ud af busken og op på den grønne gren

GASA GROUP giver dig et bredt og dybt sortiment inden for alle typer planteskolevarer med international sourcing. Vi giver dig et spændende udvalg med farverige løsninger i alle størrelser. Vi gør det let at komme på den grønne gren.



Prydbuske og –træer

Vi har et stort udvalg i prydbuske og –træer til ethvert formål, og i kraft af vores dygtige leverandører tilbyder vi dig et meget bredt og dybt sortiment. De traditionelle prydbuske leverer vi i både C2, C3, C3,5, C4,5, C7,5 og C13.
I Buxus fører vi mange forskellige sorter, både kugle- og pyramideformede. Vi har et stort sortiment i Ilex og mange forskellige sorter Prunus laurocerasus. Vi fører Salix i et bredt udvalg af sorter, i flere forskellige størrelser og altid til konkurrencedygtige priser.

Har du særlige ønsker om specielle prydsbuske og –træer, kan vi selvfølgelig også imødekomme det.

Surbundsplanter (Rhododendron m.m.)

I produktkategorien surbundsplanter får du et fuldt sortiment af farverige kvalitetsplanter fra både ind- og udland. Vi har stor erfaring med surbundsplanter og er selvfølgelig klar til at give dig professionel rådgivning.

Vi fører et bredt sortiment af Erica, Calluna, Pieris, Haveazalea, Rhododendron og Stedsegrønne i mange størrelser. Vores planter er fortrinsvis pottekultiverede, men ønsker du større planter med rodklump, er vi naturligvis leveringsdygtige.

Bunddækkeplanter

Bunddækkeplanter vinder mere og mere frem, og vi kan tilbyde utallige varianter til ethvert formål. Vores grundsortiment består af de mest velkendte sorter; Cotoneaster, Euonymus, Gaultheria, Hedera, Lonicera, Pachysandra, Potentilla, Sedum, Sempervivum, Vaccinium, Vinca. Disse føres i 11 cm potter, enkelte i større potter.

Haveroser

Vi fører et bredt sortiment af smukke haveroser. Du kan få både nypottede roser i 2, 3 og 4 liter potter og roser i udvikling med blade knopper og blomst.

Du kan vælge imellem følgende:
- Buketroser
- Storblomstrende roser
- Bunddækkende roser
- Slotsroser
- Park- og buskadsroser
- Historiske roser
- Engelske roser

Coniferer (nåleplanter)

Coniferer udgør en meget stor produktgruppe hos os, og vi har et stort udvalg i specielt Taxus og Thuja i potter og i den velkendte klumpkvalitet fra Thomsens Planteskole.
Vi tilbyder også et stort sortiment i spændende potte- og klumpkultiverede planter fra både ind- og udland. Fx har vi stammede dværglærk, 1 liters coniferer mix, podet sortiment i Picea og Pinus og ekstraomplantede solitære planter.

Vi er selvfølgelig altid leveringsdygtige i prisrigtige Thuja Brabant og Thuja Smaragd, både pottekultiverede og med klump.

Slyngplanter

Vi har slyngplanter i bredt sortiment og mange forskellige størrelser. Vi leverer primært slyngplanter i 2 liter potter 40-60 cm, og har også 1 liter 40-60 cm, 2 liter 60-100 cm, 3 liter 100-120 cm. Vi fører visse sorter i solitære størrelser.
Sortimentet rummer selvfølgelig alt i Actinidia, Campsis, Clematis, Humulus, Hedera, Jasminum, Lonicera, Parthenocissus, Wisteria m.m.

Frugttræer og –buske

Vi kan levere et bredt udvalg af lækre frugttræer fra de bedste producenter i Danmark. Du kan få vores frugtbuske i et stort sortiment i forskellige størrelser, også slyngende varieteter.

Stauder

Stauder er en meget spændende og attraktiv produktgruppe, hvor vi har gode kort på hånden med et fast team af dygtige producenter. Du får et bredt standardsortimentet af stauder, som vi leverer i større potter som C1,0 og C2,0. Derudover kan du selvfølgelig også gå på opdagelse i vores store udvalg af krydderurter og sommeraktuelle stauder i store potter.