You are here: Home - Nyheder & Presse - Nyheder - GASA Group leverer rekordresultat til DLG-koncernen

round corners

feb 24 2016

GASA Group leverer rekordresultat til DLG-koncernen

 

DLG’s datterselskab GASA Group opnåede i 2015 sit hidtil bedste resultat på 27 mio. kr. før skat baseret på en rekordomsætning på 2,3 mia. kr. Årets resultat er mere end en fordobling i forhold til 2014.

”Vi har i 2015 set resultatet af flere målrettede indsatser de seneste tre år til trods for et presset marked i Europa. Markedet for blomster og potteplanter er under forandring, men med vores stærke datterselskaber i Holland, Tyskland og Polen har vi skabt en stærk position med unikke markedsmuligheder,” siger Niels Søren Rasmussen, adm. direktør i GASA Group.

Med datterselskaber på de betydende markeder er GASA Group i stand til at tilbyde alle kunder det fulde sortiment, og det er atypisk og skaber stærke kunderelationer.

”Vi skiller os ud og har en offensiv og innovativ tilgang til det europæiske marked, hvor vi har kunden i centrum,” siger Niels Søren Rasmussen.

”GASA Group skal skabe yderligere vækst i 2016. Hovedparten forventer vi at se på eksisterende markeder, men vi arbejder også målrettet med at få en væsentlig større bid af kagen på nærmarkederne – altså i Skandinavien,” siger Niels Søren Rasmussen.

Nøgletal GASA Group               2015     2014     2013        2012

Omsætning, mio. kr.                     2.28      2.078     2.099       1.895

Resultat før skat (EBT), mio. kr.       27           13            2         -28

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Niels Søren Rasmussen, CEO, GASA Group: +45 2675 6876; nsr@gasagroup.com
Jes Randrup, kommunikationschef: +45 4219 0535; jesr@dlg.dk