You are here: Home - Products & Services - Produkter - Have- og udplantningsplanter - Sensommerens og efterårets krukker

round corners

Sensommerens og efterårets krukker

Mens det længe har været naturligt at fylde krukkerne med blomster, når sommeren melder sin ankomst, har mulighederne for at forlænge sommerstemningen med flotte efterårskrukker været mere oversete. Det er synd og skam for mulighederne er utallige.

Der hører blomster og planter til alle årstider både i naturen og i haven. Når det gælder terrassens og altanens krukker, er historien den samme. Forårsbebudere som narcisser og hornvioler er for længst visnet, og de sommerblomster, der afløste forårsblomsterne, har også haft deres tid. En ny årstid står for døren og med den en masse dejlige efterårsplanter, der er klar til at gi’ atmosfære omkring din bolig.

Hjemmesiden www.efteraar.dk er skabt for at give dig inspiration og gode råd til efterårets krukker. Her kan du hente din folder, og her kan du få endnu flere ideer. Der er flotte billeder af 148 forskellige efterårskrukker på hjemmesiden, så uanset om du elsker lilla eller lyserødt, eller om du er til romantik eller dramatik, er der garanteret ideer, der falder i din smag.

Hjemmesiden rummer også gode råd om tilplantning og pasning af krukker. Her præsenteres alle efterårets krukkeplanter, og hver enkelt plante får en personlig pasningsvejledning med på vejen.

Med andre ord: god fornøjelse. Læs også om den mobile have